“Bryd Rammen” – livet er for kort til kedelige præsentationer

“Bryd Rammen” – livet er for kort til kedelige præsentationer

Som jeg lovede i mit indlæg om PowerPoint, vil jeg komme med en anmeldelse af Claus Handbergs bog “Bryd Rammen”, som handler om, hvordan man laver den bedst mulige præsentation, hvor publikum ikke mister interessen efter 3 minutter… 🙂

Jeg er som grafiker meget engageret i, at den grafik jeg klargør til andre har den effekt den er tiltænkt.
Derfor er det vigtigt, at forstå hvor foredragsholderen vil hen med sit slideshow, og det giver “Bryd Rammen” mig helt klart et indtryk af.
Jeg har aldrig tidligere tænkt over hvor mange overvejelser, der går forud for at skulle fremlægge via PowerPoint.

Bogens opbygning

Min første refleksion over bogen jeg sidder med i hånden er forsideteksten: “En interaktiv bog af Claus Handberg” – Lidt spøjst når man sidder med en paperbag udgave… Det er i mine øjne ikke specielt interaktivt 😉

De første 115 sider af bogen (som i mine øjne godt kunne bruge lidt mere billedemateriale for at “Spice” den op) handler en hel del om præsentationsteknikker og forberedelse.
Og dér må jeg sige, at det kunne RIGTIG mange ledere mv. virkelig drage nytte af at læse!
Men hvorom alting er, er det ikke sååå frygtelig interessant for mig som grafiker, der blot sidder og laver lækre templates/mastersider til dem der skal fremlægge.

Til gengæld er de midterste 72 sider interessante, da de handler om fremstillingen af en flot PowerPoint.
Her forklarer Claus, hvorfor det er vigtigt at bruge billeder, lave sine egne templates og (farve)temaer samt beslutte sig for de rigtige fonte!
Og det er lige nøjagtig dér jeg spidser ører, og kan tage det med videre ind i mine grafiske overvejelser.

De sidste 60 sider af bogen handler om selve fremlæggelsen, og hvordan du får publikum til at lytte.
Og dét emne er også super brugbart for dem som gerne vil have et lyttende publikum!

Hvem er bogen til?

Jeg har som grafiker helt sikker lært noget af bogen! Jeg har fået en større indsigt i hvad der virker foran et publikum, og hvordan man undgår at kede andre med sine præsentationer!
Og dét at forstå det mentale aspekt bag en god præsentation er alfa og omega!

Jeg synes dog hovedsageligt bogen er lavet til, og er et fantastisk godt redskab for personer som skal fremlægge præsentationer!
For mig som grafiker er der store dele af bogen som er irrelevant, men hvis jeg en dag selv skal stå foran et publikum, vil jeg helt sikkert tage bogen frem og overveje om min præsentation nu er spændende nok.

Jeg vil dog som grafiker give bogen 3 ud af 5 stjerner 🙂

Anja giver den: 3 ud af 5

starstarstarstarstar

Posted under Grafik, Small Talk by

2 Responses


Læg en kommentar

Name Your Message
Email Website * We know you have something to say