At lave lækker infografik

At lave lækker infografik

I mit job er jeg flere gange blevet bedt om at lave en simpel infografik, for på en visuel måde at forklare tunge statistikker.

Dette kan til tider synes som en umulig opgave, men hvis du tænker lidt anderledes, og tager dig tiden til at brainstorme, finde inspiration og idéer, kan man nå frem til et super godt resultat, så en ellers kedelig fremlæggelse, kan blive spændende for publikum.

Jeg vil her vise nogle forskellige infografikker, og du kan naturligvis klikke på dem, for at se dem i større format.

Der er 4 punkter der er vigtige at huske, når du udvikler infografik:

1. Fortæl en historie

Don’t make me think!! – Hvis du arbejder ud fra denne logik, er det dig der fører beskureren gennem infografikken, og bestemmer hvad de skal tænke!
For at kunne kommunikere meningen af grafer og anden (tør) data og info, er det vigtigt med en overbevisende historie, som får beskueren til at forstå grafikken hurtigt og ubesværet.
Derfor er det vigtigt at du allerede inden du går igang, ligger nogle tanker bag valg af mønstre, og hvilke trends du vil arbejde med.
Noget andet der kan være med til at skabe en historie er brugen af tidslinjer/timelines. Det kan virkelig skabe et overblik på en måde, som man ikke opnår på anden vis.
Husk på at historien skal kunne forstås af personer, som aldrig før er blevet præsenteret for infografikken.

Herunder er et godt eksempel på visuel historiefortælling 🙂

2. Keep it Simple Stupid!

Det handler i høj grad om at koge dit design ned til en meget simpel form. Det bør være nemt at afkode de designelementer du bruger, og derfor skal alle elementer, som ikke bidrager til “historien” fjernes fuldstændig.
Igen kan man bruge KISS (Keep it simple stupid) teorien 🙂 Tænk derfor over, ikke at have for lange tekster eller for mange ord – lad grafikken tale!
Det kan fx. gøres ved at skabe nogle følelser i beskueren, og tænke uden for vante rammer, som der er gjort her hvor grafikken fortæller om statistikker i Afrika.

3. Friske og pålidelige tal og statistikker

En infografik med gamle data er ikke meget værd! Sørg derfor for, at have de sidste nye statistikker, når du går i gang – gerne tal som ikke er ældre end et år. Og altid fra pålidelige kilder!
Herunder kan du se en god opdateret infografik, præsenteret på en overbevisende og interessant måd. Lige under, kan du se hvordan den er gjort interaktiv! Lækkert arbejde af Intouch Solutions.

 

4. Interaktivitet

Som du kan se i videoen ovenover, fungerer interaktive infografikker SUPER godt! Forestil dig at du sidder til et møde, hvor der skal præsenteres nogle statistikker, og så en lignende video bliver vist…
Mon ikke det ville få de fleste til at vågne op at den skrivebords-søvn man ellers har gang i? Det ville i hvert fald vække min nysgerrighed på et helt anden niveau.
Men det behøver ikke kun være video. Også animationer og knapper online eller i en PDF kan skabe interaktivitet.

Samme historie – forskellige udtryk

Til slut skal siges, at man kan få meget forskellige udtryk ud af den infografik du laver – alt efter hvordan du griber det an.
Her er 3 forskellige jeg har lavet, som viser samme workflow 🙂

     

Her til sidst får du lige en sjov lille infografik over, hvordan design og indhold fordeler sig i en infografik 😉

God fornøjelse!

 

Posted under Grafik by

Læg en kommentar

Name Your Message
Email Website * We know you have something to say