Icon Finder – Gør design lidt nemmere!

Icon Finder – Gør design lidt nemmere!

En af de fede ting ved at være grafiker er, at vi er gode til at hjælpe hinanden.
Man kan altid spørge hinanden til råds og få en mening om tingene og få genopfrisket alle de regler, som er med til at skabe godt design. Det er også én af grundene til, at jeg blogger – vil gerne hjælpe og bidrage hvis jeg kan.

Derfor har jeg lige endnu et værktøj klar til jer, hvor andre designere og grafikere bidrager til at gøre det grafiske arbejde lidt nemmere engang imellem, for alt behøver jo ikke laves fra bunden hver gang!

Dette site – Icon Finder – er genialt når du har en stram deadline, mangler inspiration eller bare gerne vil gøre det nemmere for dig selv.
Hjernerne bag er bosat i København, og kan også findes på twitter under navnet @iconfinder.

Ikonerne er hovedsageligt møntet til brug ved webdesign, da opløsningen ikke er særligt stor. Til gengæld kan du selv vælge om du vil downloade dem med sort, hvid eller gennemsigtig baggrund. Du har også muligheden for at filtrere efter om ikonerne må bruges til kommerciel brug.
Derudover er det muligt at finde hele ikon-pakker, blandt andet sorteret efter “mest populære”. Du kan se søgefunktionen herunder.

Al søgning skal dog foregå på engelsk, hvilket sikkert skyldes at der er mange internationale brugere. Det synes jeg dog kun er en fordel, men nævner det blot for at I er opmærksomme på det, og ikke kan forstå I ikke får nogle resultater frem, hvis I søger på dansk.

Alle ikoner på sitet er gratis, så nu er det bare om at finde de ikoner du har brug for. Et lillebitte udpluk kan ses herunder…

Også internationale anerkendte designere bruger og bidrager på Icon Finder.
Blandt andet har Chris Spooner lavet denne geniale og kreative håndtegnede pakke som jeg virkelig synes er sjov og finurlig.
Pakken kan downloades her.

God fornøjelse med denne side, og med at lave nogle designs der sparker røv! Men husk lige at ligge mærke til, om ikonerne du henter lige kræver et link til designeren for at du må bruge dem 😀

Posted under Grafik by

Læg en kommentar

Name Your Message
Email Website * We know you have something to say