InDesign Digital Publishing Suite

InDesign Digital Publishing Suite

Jeg har tidligere skrevet lidt om publicering af magasiner fra InDesign.
Dengang skrev jeg om forskellige plugins man kunne købe og bruge til det.

Nu har jeg dog været på kursus i brugen af Adobe Digital Publishing Suite, og vil gerne fortælle om det!
Fra CS 5.5 er der en indbygget funktion, “Digital Publishing Suite”, som kan bruges på mere eller mindre samme måde, som de to plugins jeg tidligere har omtalt.
Jeg vil i dette blogindlæg komme ind på, hvad du kan bruge DPS til.

Digital Publishing Suite er en løsning til individuelle designere, medieforlag, reklamebureauer og virksomheder i alle størrelser, der ønsker at skabe, og optimere spændende interaktivt indhold og publikationer til tablet-enheder.

Det giver dig muligheden for at tilføje interaktive lag til et sidelayout, så du kan gøre din publikation mere spændende og skabe plads til mere indhold. Det vil sige, at du arbejder med det som et trykt medie, men nu med muligheden for at lave det interaktivt og at kunne “bladre” både vertikalt og horisontalt, se video og panorere dine billeder.

Overblik over muligheder du har med DPS:

  • Hyperlinks
  • Slideshow
  • Billede sekvenser
  • Lyd og video
  • Panorama view
  • Webindhold (hyperlinks og interaktive knapper)
  • Panorering og zoom

Mens du designer dit folio/katalog, kan du undervejs med Content Viewer for Desktop afprøve dit layout, hvilket betyder at du først behøver at dele din publikation, når den er endelig færdig.
Publikationerne kan deles og uploades som PNG, PDF eller HTML filer.

Hvordan bruger man Digital Publishing Suite?

Jeg kunne godt begynde at forklare på skrift, hvordan funtionerne virker, men Terry White fra Adobe TV har lavet en fin video, hvor han forklarer det bedre end jeg kan 🙂

Hvis det gik lidt for stærkt, er der også lavet nogle step-by-step videoer om hver del i processen.
De kan findes her på Adobes hjemmeside, og så kan du selv tage kurset i dit eget tempo 🙂

Jeg håber at flere vil tage dette interaktive virkemiddel til sig, da det er et fantastisk værktøj, når man arbejder med publikationer eller præsentationer til tablets og smartphones.

Posted under Grafik by

Læg en kommentar

Name Your Message
Email Website * We know you have something to say