Ny gadget! – Nikon D3200

Ny gadget! – Nikon D3200

Jeg har i lang tid gået og drømt at få et digitalt spejlreflekskamera, så jeg kan tage nogle skønne billeder, og noget at arbejde med, når jeg vil redigere billeder i photoshop.

Indtil nu har jeg kun ejet et Canon Ixus 750, et digitalt lommekamera, som jeg i starten tog tonsvis af billeder med! – Og det har gjort det godt, og jeg har været sindssygt glad for det!
Men som grafiker bliver man lidt krævende, når man ved hvor meget bedre det kan gøres, og hvilke redigeringsmuligheder man får i RAW-format med et spejlreflekskamera!
Derfor syntes jeg, at det var på tide at få anskaffet mig sådan et, nu når jeg har fået fast job, og lige “fortjener en belønning” 😉

Undersøg hvad du har brug for

Derfor brugte jeg nogle uger på at undersøge, hvilke behov jeg mente jeg havde, og hvilke kameraer der kunne indfri det!
Og det kan virkelig godt betale sig, lige at overveje hvad du kommer til at bruge kameraet til, da de fås i mange prisklasser! Der er ingen grund til at købe de dyreste, hvis du egentlig mest har behov for nogle grundlæggende features.

Jeg nåede frem til at mine behov for fotografering er, at jeg gerne vil blive dygtig til portræt fotografering, og fotografering af sport og koncerter, at objekter i bevægelse.
Derudover bliver der nok også noget med fotografering af arkitektur.

Jeg ville derfor gerne have et mellemdyrt kamera, så jeg har gode muligheder for køb af tilbehør som objektiver og lignende.

I min research brugte jeg meget google, men også Twitter, hvor der er en del eksperter 😀
Jeg var egentlig sikker på jeg ville købe Canon da det var det jeg var vant til, men efter en masse gode inputs, stod valget mellem Canon Eos 600D, Nikon D3200 og Sony Alpha37.

Prøv kameraet i butikken

Det næste skridt på vejen var så, at tage ned i butikken og mærke hvilket kamera der lå bedst i hånden.
Her var det klart Nikon D3200 der passede bedst i min lille hånd. Samtidig er det også et ret fornuftigt kamera, med blandt andet høj ISO, mange megapixel og god farvedybde.

Derfor er jeg nu den lykkelige ejer af et NIKON D3200 D-SLR kamera!

Det betyder også, at der her på bloggen vil komme indlæg omkring fotografering, og blive lagt nogle gallerier op, når jeg har været afsted til noget særligt, eller bare hvis jeg har oplevet en sjov hverdags-situation som jeg har fået foreviget.

Derfor har jeg lavet et nyt menupunkt – “Foto” – som disse indlæg kommer til at ligge under 😀
Håber I vil tage godt imod det 🙂

Hvis du vil læse om Nikon D3200’s specifikationer, kan du gøre det her.

 

Posted under Foto, Gadgets by

Læg en kommentar

Name Your Message
Email Website * We know you have something to say