Om mig

Navnet er Anja, og min dåbsattest afslører, at det var tilbage i 1984 jeg plaskede med vand i døbefonden.
Jeg er opvokset på Thyholm i Nordvestjylland, og flyttede hjemmefra som 19-årig.

Siden dengang har jeg været vidt omkring, og er nu endt i Gjellerup ved Herning hvor jeg også tog min uddannelse som grafiker.
Min læretid foregik hos et mindre trykkeri, Reprohuset, og jeg har derfor stor indsigt i trykte medier samt fremstilling og design af disse.

Jeg arbejder nu som inhouse grafiker hos JACK & JONES, men hvis du har brug for min hjælp til det ene eller det andet, eller vil se hvad jeg kan, kan du se mit  CV online her!

Mange vil nok sige jeg er lidt af en nørd, da jeg også interesserer mig for online medier, gadgets, computere og forskellig software. I forbindelse med min uddannelse og interesse inden for den grafiske verden bruger jeg en del tid online, hvor jeg blandt andet søger inspiration til grafiske projekter.

For mig er det også ekstremt vigtigt at være social i virkeligheden og ikke kun via sociale medier som f.eks. facebook. Derfor går jeg ofte til koncerter, shows og på café med både veninder og min fantastiske kæreste.

Han og jeg deler også en anden fælles interesse. Styrke- og cardiotræning! Det er med til at bevare mit gode humør og mit overskud, så det er ikke for sjov, når vi er af sted 3-5 gange i ugen.

Min blog er i bund og grund ment som en løftet pegefinger til mig selv, så jeg konstant er tvunget til, at holde mig opdateret på de emner der berører mig. Både på det personlige plan, men i høj grad også inden for min branche, som konstant er i udvikling.

Jeg håber I vil læse med, og give mig feedback, hvad enten den er negativ eller positiv.